Whiskytønder  
Whiskytønder er for 90%s vedkommende fremstillet af amerikansk egetræ. Efter at have været brugt til whiskylagring i USA én gang kasseres fadene iflg. amerikansk lov. Herefter eksporteres de til Skotland, hvor de iflg. skotsk lov må anvendes yderligere 4 gange. Derfor kan man se, at der er forskellig farve på tøndernes endeflader, således at man kan holde styr på, hvor mange gange fadene har været i brug.
 
Også sherryfade eksporteres til Skotland. Disse bruges til whiskytyper, der skal have en særlig ”blød” smag. For at fremme whiskyens optagelse af aromastoffer fra træet, brændes fadene indeni. Det er derfor, at tønderne er mere eller mindre ”forkullede” indvendig.
 
Når tønderne har udtjent deres formål som whiskyfade, bliver de forarbejdet til de produkter, som vi kender fra havecentrene: halve tønder, hele tønder med eller uden vandpost, plantebaljer af mange størrelser og faconer, vandmiljøer i mange afskygninger.
 
De hele og halve tønder er ”født” vandtætte, da de alle har indeholdt whisky. Plantebaljerne er fremstillet af stavene fra ødelagte tønder, hvorfor pasformen ikke er helt så nøjagtig, når de nu ikke skal holde tæt. Af samme grund er der en plastindsats i vandmiljøerne, så de bliver vandtætte. Det er derfor også let at forstå, hvorfor de små plantebaljer er dyrere end en stor oversavet tønde: simpelthen på grund af det dobbelte arbejde.
Søgning
Indkøbskurv
Der er ingen varer i kurven
B.P. IMPORT - Ballerup Planteskole .: Skovvej 201 .: 2750 Ballerup .: Tlf: 4497 0652 .: M: bpimport@bpimport.dk
Handelsebetingelser
Du er her: Forside > Produkter > Whiskytønder